Retningslinjer for vurdering

 

Vurderinger aftales med formanden for vurderingsudvalget.

Betingelsen for, at huset kan vurderes, er at tegningen stemmer overens med det faktiske byggeri, og at evt. ulovligt byggeri er fjernet.

Du/I bedes kontrollere, at alt byggeri er ført på tegningen, og at tegningen er godkendt af foreningens byggeudvalg. Er tegningen bortkommet, kan der hentes en kopi i foreningshuset i kontortiden.

Al bebyggelse skal være opført i overensstemmelse foreningens Deklarationer.

Herefter aftales vurderingsdag.

Er huset på sokkelsten, skal der inden vurderingsdatoen, graves frit ved køkken, toilet/bad samt alle nedløb også ved udhus. Der skal graves så meget fri, at der er frit udsyn ind under huset. Er der ikke gravet frit, vil der blive gjort notat om dette i vurderingen. Vurderingsudvalget skal sikre sig, at der er godkendte tegninger på alt byggeri. Hvis ikke dette er tilfældet, skal tegninger føres ajour og godkendes, inden huset kan blive vurderet.

Er overnævnet ikke efterkommet, kan huset ikke vurderes.

Husk! Går vurderingsholdet forgæves, koster det et gebyr på kr. 300,-.

Herefter bliver huset vurderet. Vurderingen skal betales, inden vurderingspapirerne kan udleveres.

Vurderingen koster 1200,- kr. og betales ved vurderingen med check eller kontanter.

 

Følgende fremsendes til sælger:

1 Retningslinjer for salg

2 Vurderingsdokument

3 Dokument med påtegnelser over fejl og mangler.

4 Løsøreliste

5 Dokument til anke af vurdering (hvis medlemmet ønsker at anke vurderingen til kredsen)

 

Opslag om salg (hvis det ønskes) kan placeres i foreningens udhængsskab ved foreningshuset